
Hvad arbejdet også er
Sociale kanaler er kernen - men rollen er bredere end det. Du producerer selv en stor del af vores content: grafik, video, reels. Du projektleder vores 3D-artister, når vi skal have renderings lavet. Og du er med til at planlægge og eksekvere foto- og videoproduktioner - fra brief til færdige assets.
Du sætter nyhedsbreve op og sikrer at det visuelle udtryk er konsistent på tværs af alle vores touchpoints.
Jo stærkere du er på håndværket - komposition, klip, grafik, foto - jo mere kan du selv. Vi drømmer om en, der har det kreative håndværk som afsæt, men vi ved også at kombinationen af visuel sans, platformforståelse og performancefokus kan komme fra mange baggrunde.
Vi bruger allerede AI i dele af vores visuelle produktion og ser det som en naturlig del af arbejdet fremadrettet. Hvis du allerede eksperimenterer med Midjourney, Adobe Firefly eller noget tredje og har en fornemmelse for hvornår det løfter og hvornår det ikke gør - er det et klart plus.
Matcher vi?
Det er noget for dig, hvis ...
Du er klar til at stoppe med at eksekvere andres planer og begynde at lave dine egne. At gå fra "jeg synes det er godt" til "tallene siger det virker." At bygge et brand, og ikke blot fylde et feed.
Vi matcher ikke, hvis ...
Du kalder dig selv "kreativ" men ikke kan tale om performance. Du poster og venter - frem for poster og lærer.

Det her er Karup
Hos Karup mødes vi på kontoret i Herning. Hver dag. Fordi vi tror fuldt og fast på, at de bedste idéer opstår, når vi er i samme rum – ikke i samme tråd. Vi går op i kultur, samvær og i at kende hinanden ordentligt. Det er et aktivt tilvalg.
Vi skaber møbler. Vi sælger dem online. Og vi bruger AI og teknologi til alt det, der gør os skarpere og hurtigere. Ikke fordi det er trendy – men fordi det har afgørende betydning for vores succes. Hvis du er typen, der prøver det nye værktøj, før du bliver bedt om det, så er du et match-made-in-heaven.
Vi er ambitiøse med en flad struktur og stor appetit på det, der kommer. Vejen fra idé til eksekvering er kort. Ansvaret er ægte. Kommer du med drive, nysgerrighed og energi, så har vi plads til dig.




